Følgende er et eksempel på Herodot's tekst om balsamering
1. Del (20-30 min)
Eleverne starter med, at besvare en række redegørende spørgsmål til dagens tekst. Eks. Hvilken tidsmæssig periode omhandler Oldtidens Egypten? Hvorfor var Nilen afgørende for egypterne? Hvorfor blev folk balsameret? Hvorfor var faraoen vigtig for egypterne? Hvad blev pyramiderne brugt til?
2. Del (20-30 min)
Herefter skal de arbejde intensivt med kilden. Eks. Hvem har skrevet kilden og hvornår? Hvorfor er kilden skrevet? Kan man stole på kilden? Lav en kildekritisk analyse!
Skriv i stikord kildens hovedtræk. Vær meget opmærksom og detaljeret! Fx hvad skete der når en farao døde?
Læs rollelisten igennem til selve skuespillet.
3. Del (20-30 min)
Det store skuespil om faraoens død
Der er 5-6 personer i gruppen
Brug kilden som inspiration til selve skuespillet.
Liste over roller
1 oplæser/fortæller, som er den eneste der siger noget – resten mimer. Det er vigtigt at være meget præcis og detaljeret, så tilskuerne kan følge med.
1 farao, som på mystisk vis dør en pinefuld død…
1 morder, som koldblodigt slår faraoen ihjel – redskabet kan være en dolk, gift, en slange eller… vær fantasifuld!
2 balsamerer, der udfører selve balsameringen af den myrdede farao. Den udføres med præcision ift. oldtidens regler. Lyt til fortælleren…
Vær kreativ, opfindsomme og effektive
Når eleverne ved, at en af grupperne skal slutte timen af med at fremføre et produkt, så arbejder de koncentreret og motiveret. Det er vigtigt fra start, at gøre opmærksom på, at det desværre ikke er alle som får mulighed for at fremføre skuespillet. Dels er det kedeligt at se det (stort set) samme skuespil flere gange, og dels er det meget tidskrævende.
Optag evt. skuespillet med iPhone eller lignende og upload produktet på intranettet. Hermed får alle et indtryk af, at arbejdet ikke er ’spildt’, hvis deres skuespil ikke vælges. Derudover skabes et produkt som eleverne senere kan vende tilbage til.
Dette er med til at styrke deres evne til at formidle ofte svære kilder i et lettere sprog. Det forbedrer deres evne til selektion, og hjælper dem med at udvælge og have fokus på det væsentligste i en tekst.