USA - en gigant fødes (1850-1914)

Indledning

Den industrielle revolution fandt sted i det 18. og 19. århundrede, og var en periode hvor tidligere rurale samfund i Europa og Amerika blev industrialiseret. Forud for den industrielle revolution, som begyndte i England i slutningen af 1700-tallet, producerede man ofte varer i folks egne hjem ved hjælp af manuelle redskaber eller simple maskiner.

Industrialiseringen markerede et skifte til eldrevne og specialfremstillede maskiner, fabrikker og masseproduktion. Jern- og tekstilindustrien, sammenholdt med udviklingen af dampmaskinen, spillede en helt central rolle i den industrielle revolution, som også blev kendetegnet ved forbedret infrastruktur, kommunikation og bankvirksomhed.

Mens industrialiseringen medførte en øget mængde og variation af præfabrikeret varer og en forbedret levestandard for nogle, så resulterede det også i ofte grumme beskæftigelses- og levevilkår for de fattige og arbejderklassen.

England: Industrialiseringens vugge

Før frembruddet af den industrielle revolution boede de fleste mennesker i små landsbysamfund, hvor deres daglige liv centrerede om landbrug. Livet for den gennemsnitslige person var ekstremt hårdt, da indkomsten var lav, og underernæring og følgende sygdomme var almindelige. Folk producerede selv hovedparten af deres egen mad, tøj, møbler og værktøj. Det meste af arbejdet blev udført i hjemmet, eller i små værksteder med simple redskaber eller maskiner.

En række faktorer bidrog til Storbritanniens rolle som industrialiseringens vugge. For det første var der store forekomster af kul og jernmalm, hvilket skulle vise sig at få afgørende betydning for industrialiseringen. Derudover var Storbritannien et politisk stabilt samfund, ligesom det var verdens førende kolonimagt, hvilket betød, at kolonierne kunne tjene som en kilde til råstoffer, såvel som en markedsplads for forarbejdede varer.

Efterhånden som efterspørgslen på britiske varer steg, blev det nødvendigt for producenterne med mere omkostningseffektive metoder til produktion. Dette førte til øget mekanisering og udvikling af fabrikken.

Innovation og industrialisering

Særligt tekstilindustrien blev forvandlet i løbet som følge af industrialiseringen. Førhen blev tekstiler hovedsageligt produceret i folks egne hjem. Købmænd bragte råmaterialer til hjemmet, hvor det blev bearbejdet. Herefter blev det færdige produkt afhentet igen. Arbejderne fastsatte selv deres egne arbejdstider, hvilket betød en grad af ineffektivitet, da det var svært at forudse, hvornår en given vare var færdig. I 1700-tallet førte en række opfindelser til øget produktivitet og mindsket arbejdskraft. I 1764 opfandt englænderen James Hargreaves eksempelvis ”Spinning Jenny” – en maskine, der gjorde det muligt for en enkelt person at producere flere spoler af tråd på samme tid. Ved Hargreaves død i 1778, var der over 20.000 Spinning Jennys i brug i hele Storbritannien. En anden væsentlig opfindelse inden for tekstilindustrien var en mekaniseret væv, der blev opfundet i 1780’erne, og som mekaniserede processen med vævning af stof.

Udviklingen i jernindustrien spillede også en central rolle i den industrielle revolution. I begyndelsen af det 18. Århundrede opdagede englænderen Abraham Darby (1678-1717) en billigere, og lettere metode til at producere støbejern. I 1850’erne udviklede den britiske ingeniør Henry Bessemer (1813-1898) den første billige fremgangsmåde til at masseproducere stål. Både jern og stål blev essentielle materialer, der anvendtes til at lave alt fra værktøj og maskiner til skibe, bygninger og udvikling af infrastrukturen.

Dampmaskinen var også en væsentlig opfindelse, som medførte øget produktion i industrialiseringen. I 1712 udviklede englænderen Thomas Newcomen (1664-1729) den første praktiske dampmaskine (som primært blev brugt til at pumpe vand ud af miner). I 1770’erne havde den skotske opfinder James Watt (1736-1819) udviklet Newcomens arbejde, og dampmaskinen blev nu brugt til at yde kraft til maskiner, lokomotiver og skibe i løbet af den industrielle revolution.

Transport og industrialisering

Transportindustrien undergik også en betydelig transformation under den industrielle revolution. Før fremkomsten af dampmaskinen blev råvarer og færdigt producerede varer distribueret via hestevogne, og langs kanaler og floder. I begyndelsen af 1800’erne byggede amerikaneren Robert Fulton (1765-1815) det første kommercielle dampskib, og i midten af 1800-tallet transporterede dampskibe varer på tværs af Atlanten.

På samme tid kom damplokomotivet også i brug. I 1830 blev den første jernbanestrækning mellem Liverpool og Manchester indviet, og 20 år efter havde England mere end 9.000 km. jernbanespor.

Kommunikation og bankvirksomhed under den industrielle revolution

Kommunikation blev lettere under den industrielle revolution med opfindelser som fx telegrafen. I 1837 tog to briter, William Cooke (1806-1879) og Charles Wheatstone (1802-1875) patent på den første kommercielle elektriske telegraf. I 1840 var alle stationer langs jernbanen forsynet med en telegraf, og i 1866 blev et telegraf-kabel lagt tværs over Atlanten.

I løbet af den industrielle revolution så man også en stigning i banker og flere finansfolk kom til, ligesom fabrikker, der var afhængige af et stærke ejere og lederskab, voksede op. I 1770’erne blev en børs etableret i London, mens New Yourk Stock Exchange blev grundlagt i begyndelsen af 1790’erne. I 1776 udgav den skotske filosof Adam Smith (1723-1790), der betragtes som grundlæggeren af den moderne økonomi, sit hovedværk ”The Wealth of Nations”. Heri promoverede Smith et økonomisk system, som var baseret på det frie marked, privat ejendomsret og minimal statslig indblanding.

Livskvalitet under den industrielle revolution

Den industrielle revolution medførte en øget mængde og variation af fabriksfremstillede varer, og hævede levestandarden for mange mennesker, især for de mellemste og øverste klasser. Livet for de fattige og arbejderklassen var dog fortsat fyldt med udfordringer. Lønnen for fabriksarbejdere og ufaglærte var meget lave, og deres arbejdsvilkår var farlige og ensformige. Ufaglærte havde ringe jobsikkerhed, da de nemt kunne udskiftes med andre arbejdere. Børn var en del af arbejdsstyrken, og arbejdede ofte mange timer med farlige opgaver som fx rengøring af maskiner. I begyndelsen af 1860’erne anslås det, at ca. 20 % af arbejdsstyrken i Storbritanniens tekstilindustri var yngre end 15 år. Industrialiseringen betød også, at nogle arbejdere blev erstattet af maskiner. Derudover var de industrialiserede områder af byen ikke i stand til at holde trit med strømmen af nyankommne arbejdere fra landet, hvilket resulterede i utilstrækkelige, overfyldte boliger og forurenet, og uhygiejniske levevilkår, hvor sygdomme nemt spredte sig.

Betingelserne for arbejderklassen begyndte gradvist at blive bedre i løbet af det 19. århundrede, da der blev indført forskellige arbejdsmarkedsreformer, ligesom arbejderne efterhånden fik ret til at danne fagforeninger.

Industrialiseringen spreder sig

Den britiske regering vedtog en lovgivning, som forbød eksport af britisk udviklet teknologi og faglærte arbejdere; men det havde kun en ringe effekt. Industrialiseringen spredte sig fra Storbritannien til andre europæiske lande, herunder Belgien, Frankrig og Tyskland, og til USA. Ved midten af det 19. århundrede var industrialiseringen veletableret i hele den vestlige del af Europa og det nordøstlige Amerika. Ved begyndelsen af det 20. århundrede var USA blevet verdens førende industriland.

Jeppe Elmelund van Ee, 2014

Frit oversat fra www.history.com/topics/industrial-revolution