Slagtebænk Dybbøl - 2. slesvigske krig (1864) (Under opbygning)

I 2014 er det 150 år siden at Danmark tabte krigen i 1864, og dermed også tabte hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. I anledning af jubilæumsåret har vi på danmarkshistorien.dk lavet en temaside, hvor vi dels samler vores materiale om 1864 og dels giver nye vinkler på krigen, dens årsager og dens konsekvenser.

Kort om 1864-krigen

Baggrunden for krigen i 1864 skal findes i 1800-tallets nationalistiske strømninger, hvor tysk og dansk nationalisme kolliderede i spørgsmålet om hertugdømmet Slesvigs skæbne. Slesvig havde i århundreder hørt under den danske krone, men var samtidig et område, hvor der taltes både dansk og tysk. Da den danske konge i 1848 stillede i udsigt, at enevælden skulle afskaffes, rejstes der i København krav om en fri forfatning, som også skulle sammenknytte kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Det førte til et oprør blandt de tysksindende i Slesvig og Holsten, som istedet ønskede et samlet Slesvig-Holsten. Resultatet var 1. slesvigske krig, eller treårskrigen, der stod på fra 1848-50, og hvor de slesvig-holstenske oprørere fik støtte fra Det Tyske Forbund og Preussen. Krigen endte med en delvis dansk sejr, hvor det lykkedes Danmark at holde hertugdømmerne adskilt, men på den anden side måtte opgive planerne om at samle Slesvig og kongeriget Danmark.

Treårskrigen løste imidlertid ikke det grundlæggende problem omkring Slesvigs skæbe som enten dansk eller tysk land, og i begyndelsen af 1860'erne brød konflikten ud igen. Da Danmark i 1863 søgte at udskille det tysksindende Holsten, og samtidig knytte Slesvig tættere til det danske kongerige, stødte det påny på protester sydfra, og i begyndelsen af 1864 erklærede Preussen og Østrig krig mod Danmark.

Til forskel for treårskrigen var det et nyt slagkraftigt Preussen under ledelse af jernkansleren Otto von Bismarck, som man stod over for. Danmark var derimod dårligt militært forberedt, og var splittet med hensyn til, hvad man egentlig ønskede at opnå. Resultatet blev et nederlag både på slagmarken og ved forhandlingsbordet. Danmark tabte stort set hele Slesvig samt de to tyske hertugdømmer Holsten og Lauenborg, som blev samlet i det nye tyske kejserrige, der blev skabt under preussisk ledelse i 1871. Det dansk dominerede Nordslesvig blev dog genforenet med Danmark i 1920 efter det tyske nederlag i 1. verdenskrig.

Kilde: http://danmarkshistorien.dk/1864/