Spedalskhed

Af Dorthe Dangvard Pedersen 

Spedalske blev set på som levende døde i gamle dage. De var plaget af betændte sår og lammelser i kroppen. Spedalskhed var en frygtet sygdom, der ikke kunne helbredes.

I Bibelen hører vi også om spedalskhed. I Det Nye Testamente fortælles det, hvordan Jesus helbreder spedalske. James Tissot, 1886-1894. BrooklynMuseumBot, 2010. Wikimedia Commons.

Smitte

Den norske læge Gerhard Armauer Hansen opdagede i 1863, at spedalskhed opstod, når man blev smittet med en bakterie. Sygdommen smittede, når mennesker rørte ved hinanden eller nøs. Spedalskhed ramte mennesker i alle aldre lige fra spædbørn til gamle.

En 13-årig dreng med knuder i ansigtet og manglende øjenbryn på grund af spedalskhed. Sygdommen kunne ikke helbredes. Derfor blev de syge opfattet som levende døde.

 ©Johan Ludvig Losting, 1847. Bymuseet i Bergen/Lepramuseet.

Sygdomstegn

De første tegn på sygdommen var lyse pletter i huden. Efter lang tids sygdom blev pletterne til knuder, der endte som betændte sår. Sygdommen påvirkede kroppens nerver, så den syge mistede kontrol over sine bevægelser og mistede følesansen.

De syge fik sår flere steder, og fingre og tæer faldt af. Øjenlågene blev lammede, så de ikke kunne blinke. Det kunne føre til betændelse og blindhed. Knoglerne i ansigtet blev også nedbrudt, så næsen kunne falde sammen.

Spedalske i Danmark

Spedalskhed har været kendt længe. Sygdommen fandtes i det gamle Egypten og nåede Danmark i jernalderen. I Europa og Danmark var den dog mest udbredt i middelalderen. Særligt i 1200-tallet blev mange danskere ramt af sygdommen. Da sygdommen var på sit højeste i Danmark, var alle folk i visse dele af landet smittet med bakterien.

Sygdomme i Middelalderen - klip:

Behandling

I middelalderen kendte man ikke til en medicin, der kunne helbrede spedalskhed. Nogle prøvede at smøre sårene med creme bestående af kviksølv. Kviksølv er meget giftigt og kan dræbe bakterier, men det var ikke nok. Først i 1941 blev der endelig udviklet en medicin, så det blev muligt at helbrede de spedalske.

En spedalsk ringer med sin klokke, for at advare andre om sin sygdom. Ukendt kunstner, 1400-tallet.

 Il Dottore, 2012. Wikimedia Commons.

Sanktjørgensgårde

Fra 1200-tallet blev der oprettet sanktjørgensgårde i Danmark. Det var særlige hospitaler for spedalske. Her flyttede de syge hen, så andre mennesker ikke blev smittet. På grund af smittefaren lå gårdene uden for byerne og havde egne kirkegårde. 

De smittede skulle blive der til deres død. De blev spærret inde, så de ikke kunne smitte andre. Det kaldes isolation. Isolationen gjorde, at spedalskhed næsten var udryddet i Danmark i begyndelsen af 1500-tallet. Herefter blev sanktjørgensgårdene nedlagt.

Spedalskhed i nutiden

I dag findes spedalskhed stadig i Asien, Afrika og Sydamerika. I de seneste år er der gjort en stor indsats for at bekæmpe sygdommen i fattige lande. Det menes, at antallet af smittede i verden i dag er nede på ca. 182.000 (tal fra WHO, 2013).