Kilde: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Indledning:

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7 Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og mere demokratiske styreformer. Baggrunden for loven må ses i lyset af de revolutionære, demokratiske og nationalpolitiske strømninger, der prægede det meste af Europa i første del af 1800-tallet.

Intentionen var, at loven skulle gælde for hele det danske rige, men der blev indført et indledende forbehold om at ”alt, hvad der vedkommer hertugdømmet Slesvigs stilling, beror indtil freden er afsluttet”. Loven kom dog aldrig til at gælde syd for Kongeåen. Til trods for løbende ændringer har Grundloven af 5. juni 1849 stået som det formelle grundlag for det danske demokrati.

Forord:

Vi Frederik den Syvende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt for Alle: Efter at Vi af fri Kongelig Magtfuldkommenhed havde besluttet i Overensstemmelse med Vort tro folk at lade udgå en ny Grundlov for Danmarks Rige, og en fuldstændig Overenskomst lykkeligen er bleven tilvejebragt mellem Os og den for Kongeriget sammentrådte Rigsforsamling om denne Grundlovs Indhold, i Henhold til det Udkast, Vi havde ladet Rigsforsamlingen forelægge som Grundlag for Forhandlingerne, så have Vi nu – dog med Forbehold af at Ordningen af Alt, hvad der vedkommer Hertugdømmet Slesvigs Stilling, beror indtil Freden er afsluttet – vedtaget efterfølgende Danmarks Riges Grundlov, som den af Os og Vore Efterfølgere på den danske Trone ubrødeligen skal holdes, sålydende:

Danmarks Riges Grundlov.

I. Regeringsformen

§ 1. Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig.

§ 2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.

§ 3. Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som sådan af Staten.

III. Regering og rigsdagen

§ 18. Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig. Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse.

§ 19. Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, når den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.

§ 20. Ministrene kunne tiltales for deres Embedsførelse. Folketinget anklager, Rigsretten dømmer.

§ 23. Kongen har den højeste Myndighed over Land- og Sømagten. Han erklærer Krig og slutter Fred, samt indgår og ophæver Forbund og Handelstraktater; dog kan han derved ikke uden Rigsdagens Samtykke afstå nogen Del af Landet, råde over nogen Statsindtægt eller pådrage Staten nogen anden bebyrdende Forpligtelse.

§ 28. Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger.

§ 29. Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Bekendtgørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse.

§ 30. I særdeles påtrængende Tilfælde kan Kongen, når Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke må stride mod Grundloven, og altid bør forelægges den følgende Rigsdag.

IV. Valg til Rigsdagen

§ 34. Rigsdagen består af Folketinget og Landstinget.

§ 35. Valgret til Folketinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, når han har fyldt sit 30te År, medmindre han:

a) uden at have egen Husstand står i privat Tjenesteforhold;

b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt;

c) er ude af Rådigheden over sit Bo;

d) ikke har haft fast Bopæl i et Ar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig på den Tid, Valget foregår.

§ 36. Valgbar til Folketinget er, med de i § 35 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, når han har fyldt sit 25de År.

§ 37. Antallet af Folketingets Medlemmer skal omtrent være efter Forholdet af 1 til 14000 Indvånere. Valgene foregå i Valgkredse, hvis Omfang bestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds vælger Een blandt dem, der have stillet sig til Valg.

§ 38. Medlemmerne af Folketinget vælges på 3 År. De erholde et dagligt Vederlag.

§ 39. Valgret til Landstinget har Enhver, der ifølge § 35 har Valgret til Folketinget. De Valgberettigede vælge af deres Midte Valgmænd efter de Bestemmelser, som gives i Valgloven.

§ 40. Valgbar til Landstinget er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ej er under Opbuds- eller Fallitbehandling, når han har fyldt sit 40de År og i det sidste År enten har svaret i direkte Skat til Staten eller Kommunen 200 Rigsdaler., eller godtgør at have haft en ren årlig Indtægt af 1200 Rigsdaler.

VII. Folkekirken

§ 80. Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov.

§ 81. Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud på den Måde, der stemmer med deres Overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller i den offentlige Orden.

§ 82. Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen; dog skal Enhver, der ikke godtgør at være Medlem af et i Landet anerkendt Trossamfund, til Skolevæsenet svare de til Folkekirken lovbefalede personlige Afgifter.

§ 84. Ingen kan på Grund af sin Trosbekendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.

VIII. Borgernes rettigheder

§ 85. Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke straks kan sættes på fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.

Den Kendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende straks særskilt indankes for højere Ret.

Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel.

§ 86. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer må, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene ske efter en Retskendelse.

§ 87. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin Ejendom, uden hvor Almenvældet kræver det. Det kan kun ske ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning.

§ 88. Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke er begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov.

§ 89. Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke påligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom påbyde.

§ 90. De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Undervisning i Almueskolen.

§ 91. Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde påny indføres.

§ 92. Borgerne have Ret til uden foregående Tilladelse at indgå Foreninger i ethvert lovligt Øjemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbigt forbydes, men der skal da straks anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse.

§ 93. Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under åben Himmel kunne forbydes, når der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred.

§ 95. Enhver våbenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar, efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver .

§ 97. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet.

IX. Ændring af grundloven

§ 100. Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende Grundlov fremsættes på en ordentlig Rigsdag. Vedtages den derom fattede Beslutning i uforandret Skikkelse af næste ordentlige Rigsdag og bifaldes den af Kongen, opløses begge Tingene, og almindelige Valg foregå både til Folketinget og til Landstinget. Vedtages Beslutningen tredje Gang af den nye Rigsdag på en ordentlig eller overordentlig Samling, og stadfæstes den af Kongen, er den Grundlov.