Derfor findes spedalskhed stadigvæk

Derfor findes spedalskhed stadigvæk

Forskere har kortlagt genomet bag bakterien, der giver spedalskhed. Genomet viser, hvorfor sygdommen stadig i dag formår at smitte over 200.000 personer årligt.

Spedalskhed har plaget mennesker i tusindvis af år.

I middelalderens Europa var sygdommen så frygtet, at de spedalske skulle gå med en klokke om halsen for at advare andre om deres lidelse. Men hvis du tror, at spedalskhed hører fortiden til, tager du grueligt fejl. Stadig den den dag i dag bliver over 200.000 mennesker smittet med sygdommen om året. Det gør spedalskhedsbakterien Mycobacterium leprae til en af de mest sejlivede smitsomme bakterier i menneskets historie.

Nu har et internationalt forskningssamarbejde med dansk deltagelse fundet ud af, hvad der er hemmeligheden bag bakteriens ’succes’. »Genomsekventering af Mycobacterium leprae viser, at bakterien ikke har ændret sig nævneværdigt i ihvertfald 1.000 år. Det er altså en bakterie, der i lang tid har været perfekt tilpasset til at leve i os mennesker,« fortæller den danske bidragyder til forskningsprojektet, lektor Jesper Lier Boldsen fra Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet.

Studiet, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, kan bruges til bedre at forstå sygdommen både i nutiden og i fortiden.

DNA fra 1.000 år gamle bakterier

I studiet har forskerne udtaget bakterielt DNA fra skeletter tilhørende fem personer, der døde med spedalskhed i henholdsvis England, Sverige og Danmark mellem det 10. og 14. århundrede.

DNA’et har forskerne genomsekventeret og sammenlignet med genomet fra nutidens Mycobacterium leprae. Resultatet af genomsekventeringerne viste, at bakterien ikke har udviklet sig meget gennem århundrederne. Og det er der en årsag til.

»Hvis den havde fået en fordel ud af at udvikle sig yderligere, havde den nok gjort det. Men det har den ikke. Den har fundet sig en niche, hvor den har kunnet leve sammen med mennesker i lang tid og med stor udbredelse,« forklarer Jesper Lier Boldsen.

Fakta

Spedalskhed skyldes bakterien Mycobacterium leprae.

Sygdommen hærgede i middelalderen, men isolering af de sygeste bragte i lange perioder sygdommen under kontrol.

Smitte spredes gennem den væske, der findes i næsen, men selvom folk bliver smittet med bakterien, betyder det ikke nødvendigvis, at sygdommen bryder frem.

Sociale og sundhedsmæssige forhold som kost, hygiejne og sund livsstil er afgørende for, om den smittede bliver syg.

Lang inkubationstid er tricket

Årsagen til spedalskheds succes skal findes i sygdomsforløbet. De fleste spedalske bliver smittet med sygdommen i barndommen, men først senere i livet bryder sygdommen frem. Et tidligere studie af en stor epidemi i Norge, der varede fra 1850 til 1920, viste endda, at sygdommen for halvdelen af de smittede først brød ud efter 35 års-alderen.

»Det er altså en bakterie, der kan leve i mennesker i mange år uden at slå dem ihjel. Derfor har bakterien kunnet nå at smitte mange mennesker, inden man så de første tegn på sygdommen. Det gjorde blandt andet, at praktisk talt alle danksere i 1200- og 1300 tallet var smittede med spedalskhed. Men da sygdommen først gik i udbrud relativt sent i livet, nåede mange mennesker at dø af andre årsager inden,« fortæller Jesper Lier Boldsen.

Indiske spedalske udstødes

I dag bor størstedelen af de smittede i Indien. Her lever mange af dem i nutidens pendanter til middelalderens spedalskhedskolonier.

De visuelle tegn på sygdommen, som blandt andet inkluderer alvorlige hududslet i ansigt, gør sygdommen til en af de mest stigmatiserende gennem tiderne. Det samme gælder i dag, hvor de indiske spedalske ofte bliver udstødt af lokalsamfundet og må søge mod en af landets mere end 1.000 spedalskhedkolonier. Men sygdommen er også fysisk invaliderende.

»Spedalskhed starter med udslet og følelsesløshed. Forbliver det ubehandlet, kan det gå ud over den neurologiske kontrol med musklerne.«

»Man behandler spedalskhed på samme måde som tuberkulose med store mængder antibiotika over længere tid. Men er der først sket neurologiske skader, kan man meget vel være smittefri, men skaderne heler ikke sig selv igen,« fortæller Jesper Lier Boldsen.

Fakta

I 1200- og 1300-tallet var så godt som alle danskere smittet med spedalskhed. I Odense forsøgte man at nedbringe antallet af smittede ved at bygge Skt. Jørgensgården i omkring 1270, hvor man anbragte de værst ramte.

Fra 1270 og frem til 1350 blev 40 procent af Odenses befolkning begravet på kirkegården, der tilhørte Skt. Jørgensgården, hvilket vidner om, hvor udbredt en sygdom spedalskhed var.

Men taktikken virkede. Ved at fjerne de mest syge, fjernede man også de største smittespredere. Fra 1350 og frem regner forskere med, at Odense var så godt som smittefri.

Kan give øget forståelse af spedalskhed

Det nye studie giver et unikt sundhedshistorisk indblik i en af de sygdomme, som har fulgt mennesker gennem århundreder. Men genomsekventeringen af Mycobacterium leprae kan også få en praktisk anvedelse.

»Det er generel viden om en smitsom bakterie, vi kan bruge i både udviklingen af behandlinger og til forebyggelse. I dag er spedalskhed eksempelvis stadigvæk en af hovedårsagerne til erhvervet blindhed i verden. Med en bedre forståelse af bakteriens genom kan vi i fremtiden forhåbentlig nedbringe antallet af smittede,« siger Jesper Lier Boldsen.

Kilde:

https://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-findes-spedalskhed-stadigvaek