Talerne, i kronologisk rækkefølge, er:
- Thykudid: Perikles' gravtale (431/430 f. Kr.)
- Giovanni Picos Della Mirandola: Om menneskets værdighed (1486)
- Abraham Lincoln: Gettysburg-talen (1863)
- Vilhelm Buhl: Om den danske sabotage (1942)
- Harry S. Truman: Trumandoktrinen (1947)
- Anders Fogh: Tale ved 60-året for d. 29. august 1943 (2003)
Udvalget af taler er spredt over flere tusind år, og det er således langtfra alle historiske perioder som er afdækket. De udvalgte taler repræsenterer en række klassiske nedslag i historien.
Den første tale, Perikles gravtale fra antikken, gennemgår vi sammen. Denne gennemgang fungerer som en eksemplarisk gennemgang, hvis faser I efterfølgende skal efterligne i det selvstændige gruppearbejde, som skal dække resten af talerne.
Produktet for jeres arbejde er delt op i to hovedafleveringer:
- I skal lave en historisk undersøgelse af talen. Undersøgelsen skal lægges ud på google-sitet 'Taler i tiden', som samtidig fungerer som jeres fælles noter fra hele forløbet. Teksten skal desuden være skrevet som en artikel, der kan forstås af udenforstående.
- I skal i gruppen skrive en tale, der forholder sig til den tale, som I har arbejdet med. Talen skal fremføres i sidste modul, og vil være genstand for respons fra både lærer og udpeget responsgruppe.
Krav til første del af arbejdet (analyse af talerne):
- Skriv en kort, faktuel præsentation af talen. Hvem taler, hvor, hvornår og til hvilket publikum. Opsummér hovedsynspunkterne.
- Hvad er den historiske situation bag talen?
- Hvad er den udtalte og den underliggende intention med talen?
- Lav en karakteristik af talens argumentation, retorik og stillistiske virkemidler
- Lav endelig en sammenfatning hvor de forskellige punkter sættes i forhold til hinanden (hvorfor vælger taleren at bruge netop de virkemidler i den situation?)
- Husk at teksten skal forfattes som en artikel, dvs. korte afsnit med fængende overskrifter
- Layout og billedmateriale er mere end velkomment.
Krav til anden del af arbejdet (skriv en tale):
- I skal skrive en tale på 3-5 minutter
- Talen skal forholde sig til den tale, I har analyseret. Det må meget gerne være en decideret modtale
- I talen skal I anvende så mange virkemidler som muligt. Brug argumenter, appelformer og sproglige effekter til at støtte jeres pointer
- Efter talen skal I kunne redegøre for, hvilke valg I har foretaget
- Brug Søren M. Frederiksens: 10 punkter om 'Talen'
Litteraturliste:
- Frederiksen, Søren M.: "Fra Talen er vejen til indflydelse - en grundbog i praktisk retorik
- Thykudid: Perikles' gravtale (431/430 f. Kr.)
- Giovanni Picos Della Mirandola: Om menneskets værdighed (1486)
- Abraham Lincoln: Gettysburg-talen (1863)
- Vilhelm Buhl: Om den danske sabotage (1942)
- Harry S. Truman: Trumandoktrinen (1947)
- Anders Fogh: Tale ved 60-året for d. 29. august 1943 (2003
- Noter til diskurs, argumentation og retorik
- Textanalyse.dk: Argumentationsanalyse
Forløbsoversigt:
1. modul
- Præsentation af projekt
- Gennemgang af Perikles gravtale
- Dokumentar: Taler der ændrede verden (52:02)
- Det første analytiske arbejde med gruppens tale
2. modul
- Arbejd med talerne
- Artikler produceres og renskrives
3. modul
- Oplæg om at skrive en tale
- Idefase til (mod)talen
4. modul
- Skrivemodul - både artikler og tale
- Indøvning af selve fremførelsen
5. modul